Trustpilot anmeldelser - 5/5 stjerner på Trustpilot

Lejebetingelser

Generelle betingelser

Betingelser omhandlende bestilling, betaling & afbestilling:

Din bestilling er først registreret, når du har modtaget en bekræftelse eller en faktura på den af dig oplyste e-mailadresse. Ved bestilling skal du altid oplyse fulde navn navn, adresse, e-mail, telefonnummer og ønsket lejeperiode.

Betaling sker i 2 rater. Rate 1 på 500 kr faktureres ved bestilling,  og denne skal betales inden 5 dage netto, for at reservationen kan betragtes som endelig. Ved manglende rettidig indbetaling af rate 1, bortfalder reservationen uden yderligere varsel. Rate 2 faktureres 2 måneder inden lejeperioden påbegyndes. Rate 2 andrager ordrens totalbeløb fratrukket rate 1. Rate 2 skal betales indenfor 5 dage netto.

Ved fremsendelse af faktura på rate 2 kan lejetelt.dk pålægge et depositum på 1.500 kr. som sikkerhed for eventuelle skader, der kan opstå på det lejede udstyr. Depositum kan anvendes til dækning af skader på og/eller ved bortkomst af materiel. Depositum tilbagebetales af Lejetelt.dk senest 21 dage efter returnering af det lejede udstyr fratrukket beløb til dækning af skader, bortkommet udstyr eller ved anden misligholdelse af lejeaftalen fra lejers side. Såfremt reparations- og erstatningsomkostningerne overstiger det indbetalte depositum, vil Lejetelt.dk fakturerere lejer for restbeløbet.

Ved afbestilling refunderes rate 1 ikke, hvis denne er indbetalt. Det er muligt at afbestille til og med betalingsfristen for rate 2. Efter betalingsfristen for rate 2, er afbestilling ikke længere mulig uden at det fulde fakturabeløb indbetales.

Hvis der bestilles udstyr mindre end 2 måneder før ønsket lejedato, vil det fulde fakturabeløb blive faktureret til indbetaling med det samme med samme betingelser, som var det rate 2.

Forud for afhentning af udstyr skal det fulde beløb være indbetalt. Skulle dette ikke være tilfældet, vil udstyret ikke blive udleveret.

Betingelser omhandlende afhentning & returnering:

Lejer står selv for afhentning og returnering af det lejede udstyr. Lejer står selv for opsætning og nedtagning af det lejede udstyr.

Forpligtelsen til at transportere det lejede udstyr på forsvarlig vis, således at udstyret ikke tager skade, bæres af lejer. Lejetelt.dk anbefaler, at udstyr afhentes og returneres i en lukket trailer, kassevogn, stor stationcar eller åben trailer med vandafvisende pressening. Det er vigtigt at udstyret er forsvarligt fastspændt undet transporten, og lejer bærer ansvaret herfor.

Senest 7 dage før lejeperiodens start vl du modtaget en e-mail eller et opkald med uddybende information omkring afhentning og returnering af udstyr.

Betingelser omhandlende manglende eller forsinket afhentning & returnering:

Afhentning af udstyr skal ske onsdag i tidsrummet 18.00 og 21.00. Er du forsinket ved afhentning, skal du aftale et andet tidspunkt for afhentning med Lejetelt.dk. Har du ikke lavet forudgånde aftale om andet afhetningstidspunkt kan Lejetelt.dk opkræve et gebyr på 500 kr ved andet afhentningstidspunkt, som dækning for den ekstra forbrugte arbejdstid.

Alt lejet udstyr skal returneres mandag i tidsrummet 18.00 og 21.00. Er du forsinket ved returnering, skal du aftale et andet tidspunkt for retunering med lLejetelt.dk. Har du ikke lavet forudgående aftale om andet tidspunkt for returnering kan Lejetelt.dk opkræve et gebyr på 500 kr, som dækning for den ekstra forugte arbejdstid.

Hvis det lejede udstyr ikke leveres rettidigt tilbage, inden det skal genudlejes til ny lejer, betragter vi udstyret som genudlejet til dig, og du hæfter derfor for en ny lejeperiode svarende til den foregående, og ny faktura på det oprindelige fulde lejebeløb vil blive fremsendt til dig til betaling.

Medfører den manglende / forsinkede returnering omkostninger for Lejetelt.dk til genanskaffelse af udstyr til næster lejer, hæfter du for omkostningerne hertil – udover den nye lejeperiode, som du vil blive faktureret. Dette kan dække over eventuelle lejeomkostninger ved anden udlejer eller købsomkostninger til nyt udstyr, såfremt det ikke er muligt at leje udstyr hos anden udlejer.

Betingelser omhandlende fejl & mangler:

Lejetelt.dk bærer ansvaret for, at det udleverede udstyr er i god stand ved udlevering. Det er dit ansvar som lejer, at gøre Lejetelt.dk opmærksom på eventuelle fejl og mangler ved udleveringen og senest inden ibrugtagning af udstyret.

Fejl og mangler skal meldes til info@lejetelt.dk eller på tlf 5116 9192 – inden ibrugtagning – med dokumentation i form af billeder. Såfremt du ikke har henvendt dig inden ibrugtagning, betragter Lejetelt.dk det udleverede udstyr, som udleveret i fejlfri stand, og det fulde ansvar for udstyret overgår til dig.

Generelt skal alt udleveret udstyr returneres i samme stand, som det blev udleveret. Således skal udstyret returneres rent og tørt og pakket sammen på samme måde, som det blev udleveret. Manglende rengøring af lejet udstyr foretages af Lejetelt.dk for din regning til en timepris på 500 kr inkl. moms.

Udstyr som er påført elementer, der ikke kan fjernes, misfarvninger, huller og lignende betragtes som ødelagt, og Lejetelt.dk er herefter berettiget til at

genanskaffe tilsvarende udstyr for din regning. Undtaget herfor er almindelig og forventet slitage i forbindelse med udlejning af udstyret.

OBS! Særligt for telte:

Telte må aldrig nedpakkes og returneres i våd eller fugtig tilstand. Telte skal være rene og tørre ved nedpakning. Ved nedpakning af våde / fugtige / beskidte telte er der risiko for rådskader på teltdugen. Skulle et telt blive returneret i våd / fugtig / beskidt tilstand, vil Lejetelt.dk opkræve timebetaling på 500 kr inkl. moms for tørring / rengøring af teltdug.

Timeprisen for rengøring af telte og andet lejet udstyr andrager 500 kr inkl moms. Alt ekstraarbejde opgøres med baggrund i det faktiske timeforbrug, og vil blive faktureret særskilt efter udført arbejde.

Særligt vedrørende skader & bortkomst:

Fra tidspunktet for afhentning på Lejetelt.dk´s lageradresse til tidspunktet for returnering på Lejetelt.dk´s lageradresse betragtes det lejede udstyr som værende i din varetægt, og du er deror ansvarlig for skader af enhver art påført det lejede udstyr i denne periode. Du er således også ansvarlig for alle skader på det lejede udstyr under transporten af udstyret.

Enhver skade på det lejede udstyr og eventuel bortkomst af lejet udstyr vil blive genanskaffet til dagspris på din regning.

Lejetelt.dk vil stå for genanskaffelsen, og det vil således ikke være muligt for dig som kunde at stå for genanskaffelsen selv.

Særligt omhandlende telte

Det er ikke tilladt at opsætte genstande på teltdugen med tape eller andre klæbende materialer. Sker dette alligevel, vil rengøring af de beskadigede teltduge ske for din regning til en timepris på 500 kr inkl. moms faktureret særskilt efter forbrugt tid.

Lejetelt.dk kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle skader på nedgravede kabler, kloakrør og vandledninger etc., der måtte befinde sig i teltets opsætningsareal. Det påhviler dig selv som lejer at undersøge de nærmere forhold herom inden opstilling af det lejede udstyr.

Det er dit ansvar at sørge for, at det lejede udstyr er forsvarligt opstillet og sikret i hele lejeperioden. Alle telte er udleveret med stormliner og jordspyd som sikringsudstyr. Det er dit ansvar løbende at tilse udstyret under lejeperioden, og dermed også din pligt at efterspænde stormliner, sikre jordspyd, efterspænde fingerskruer og lignende om nødvendigt. Du skal til enhver tid sikre at teltet er forsvarligt tillukket inden og efter brug, ved at sider og gavle er korrekt påmonteret samt tillukket ved at være lynet ned.

Ved nedbør er det dit ansvar at sørge for eventuel tømning af teltdug for vand, såfrem dette måtte hobe sig op herpå. Manglende håndtering heraf kan give skader på teltdugen, og du som følge heraf kunne gøres erstatningsansvarlig herfor.

Du skal som levere det lejede telt retur nedpakket på samme måde, som du modtog det ved afhentning. Udstyret nedpakkes i de dertil hørende bæretasker, og skal adskilles på samme måde, som ved afhentning. Teltdug skal altid nedpakkes for sig og samlinger, elastikker, pløkker mv. for sig. Blandes teltdug med andre dele i de medfølgende transporttasker kan det give skader på teltdugen. Manglende korrekt håndtering heraf kan betyde, at du kan gøres erstatningsansvarlig herfor. Skulle transporttaskerne blive beskadiget i din lejeperiode som følge af ikke korrekt håndtering, er Lejetelt.dk berettiget til at anskaffe nye bæretasker samt at foretage ompakning af teltet til de til enhver tid gældende timepriser for din regning. Prisen opgøres på baggrund af det faktiske timeforbrug.

Særligt omhandlende gulve

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vores gulv er fleksible i måden det er konstrueret på. Dette betyder i praksis, at gulvet altid vil følge det underlag, som det lægges på. Du kan derfor ikke forvente, at gulvet kan udjævne et ujævnt underlag, hvorfor du selv må skulle forvente at sørge for udjæving af underlag inden udlægning af gulv. Lejetelt.dk kan ikke gøres ansvarlig for problemer i forbindelse med udlægning af gulv.

Inden returnering er det dit ansvar at afvaske og rengøre gulvet. Skulle gulvet imod forventning ikke være rengjort ved returnering kan Lejetelt.dk vælge at foretage rengøring af gulvplader for din regning. Dette vil ske til en timepris på 500 kr inkl. moms, som vil blive faktureret særskilt og være opgjort efter det faktiske timeforbrug.

Særligt omhandlende øvrigt udstyr

Det er dit ansvar, at øvrigt udstyr returneres i samme stand og i samme emballage, som du modtog det i ved afhentning.

Borde og stole er ikke beregnet til udendørs brug, hvorfor de altid skal opstilles under overdækning, da de ikke tåler regn og fugt.  Ved forkert brug og/eller opbevaring i lejeperioden vil du kunne gøres erstatningsansvarlig for eventuelle skader.

Det er dit ansvar, at borde og stole rengøres og afvaskes inden returnering. Skulle borde og stole imod forventning ikke være rengjort ved returnering kan Lejetelt.dk vælge at foretage rengøring af disse for din regning. Dette vil ske til en timepris på 500 kr inkl. moms, som vil blive faktureret særskilt og være opgjort efter det faktiske timeforbrug.

Vi tager forbehold for trykfejl og prisændringer fra leverandører og på hjemmesiden.